photo sharing and upload picture albums photo forums search pictures popular photos photography help login
Steen Hougs | all galleries >> Nostalgia >> Dorthea Christine Borch 1885-1975 > Nebelhorn 1936
previous | next
7. juli 1936 Arne Borch Hougs

Nebelhorn 1936

Dorthea, Dr. Bachmann og Ivar oppe på bjerget Nebelhorn ved Oberstdorf.
"Nået hotellet oppe på Nebelhorn Mor, Dr. Bachmann og Ivar"

Iver har under hele tysklandsturen et "emblem" på reverset.
Hvad mon det er for et? På nogle fotografier fra Bornholm ses han sommeren 1937 også med det!

[fortsat fra forrige billede]
... Nedturen gik på en halv time, da der kom et uvejr på den anden side af bjergtoppen, det buldrede godt, men kom ikke på vor side af bjerget. Ligesom vi nåede stationen og bjerggæstgiveriet, begyndte regnen at falde. Vi trængte til at sidde og styrke os; det var en ordentlig tur, 2 timer, og anstrengende. Arne og jeg var pjaskvåde om fødderne af sne og bække. Arne fik the, Brötchen og smør, jeg et ordentligt stykke Schwarzbrot med smør og schweitzerost og øl. Ivar og Arne er atter gået ud i det gode vejr, og jeg sidder nu i hytten og skriver dette, jeg var for træt til at gå. Om en god time skal vi svæve ned igen. Uden for hytten traf jeg Doktor Backmann, og i kikkert kunne vi se Ivar og Arne komme fra den anden side af hytten; vi gik dem i møde; Arne fotograferede os uden for hytten, og klokken 7:30 ”svævede” vi ned igen; det var mere nervepirrende at komme ned fra bjerget; når man så frem for sig de stejlt nedadgående tove, vi skulle glide på og de umådelige afgrunde, vi skulle over, kunne det ikke andet end gyse i en; men hvor var turen alligevel pragtfuld; de umådelige store saftiggrønne sætere med jerseykøerne i flokkevis med deres ringlende bjælder, de bratte, stejle klipper og bjergelvene, man hørte bruse; og så hele Alpekæden! Vi så en gemse ude på den yderste spids af en stejl afgrund. Den stod og gnavede blade; det er sjældent at få en gemse at se, men udseendet skuffede mig; den var som en almindelig gedebuk, kun mørkebrun! – Nå, vi kom ned velbeholdne, gik lige til hotellet og spiste; bagefter gik Ivar og Arne en tur i byen, jeg gik op for at få mine sko nogenlunde ordentlige efter bjergturen, og for at vaske strømper.


other sizes: small medium original auto
comment | share